Børn sover anderledes

Børns søvn

At søvnen har sine egne regler, er noget, vi voksne også kender til. I modsætning til de fleste andre ting i livet kan vi ikke opnå søvn ved at anstrenge os. Tværtimod: Søvnen opstår gennem afslapning. Den skal finde os, ikke omvendt. Det har naturen indrettet sådan af en god grund. Når vi sover, giver vi jo al kontrol fra os. Vi er forsvarsløse, uden reflekser, magtesløse. Søvnen må derfor kun finde sted under bestemte betingelser – nemlig når vi føler os trygge og sikre. Ingen ulvehyl derude, ingen knirkende gulvbrædder. Det er ikke underligt, at vi lige tænker os om en sidste gang, inden vi går i seng, om nøglen til hoveddøren virkelig er trukket ud. Først når vi føler os trygge, kan vi slappe af. Og først når vi er afslappede, kan vi sove.

Og hvad med børnene? Det er præcis det samme. Også de stiller betingelser til Sandmanden. Og hvilke betingelser det er, lærer forældrene hurtigt. Ja, de små vil gerne være mætte, de vil gerne have det varmt, og de vil gerne være trætte (det glemmer vi nogle gange). Men så står der også et spørgsmål i luften for dem: Er jeg i sikkerhed, beskyttet og tryg?

To ubehageligheder

Hvorfra får babyer deres følelse af tryghed? I modsætning til voksne henter de den ikke fra sig selv, og det er godt: Hvordan skulle en baby alene kunne jage en ulv væk? Hvordan kunne det alene sørge for at blive dækket til, når ilden er gået ud? Hvordan kunne det alene jage en myg væk, der sidder på næsen? Små børn henter deres følelse af tryghed hos dem, der af naturen er ansvarlige for at beskytte og tage sig af det lille menneske: deres forældre. Af den grund sker der altid det samme, så snart et lille barn bliver træt: Nu strammes der en slags usynlig elastik i det – og den trækker det med stor kraft hen mod den person, det kender bedst. Finder det ingen, kommer barnet i nød og græder. Og den dermed forbundne anspændthed jager garanteret Sandmanden på flugt …

Men det er ikke alt. De små bringer endnu en arv med sig ind i livet. Menneske-børn fødes i en meget umoden tilstand sammenlignet med andre pattedyr. Især hjernen findes i starten kun i en »smalsporet« udgave – den skal trods alt tredoble sin størrelse i løbet af de første tre leveår! Denne udviklingsspurt har også indflydelse på børns søvn. For hos babyen forbliver hjernen relativt aktiv i lang tid, selv efter at den er faldet i søvn – den skaber nye forbindelser, den vokser i ordets bogstaveligste forstand. Det kræver meget energi – derfor vågner babyer oftere for at »tanke op«. Desuden er denne modningssøvn ret let og drømmefyldt – derfor kan babyer ofte ikke lægges ned uden at vågne med et sæt.

Sådan sover babyer

Der er altså gode grunde til, at små børn sover anderledes end voksne. Lad os kort opsummere, hvad vi ved om små børns søvn.

Små børn har meget forskellige søvnbehov. Ligesom nogle børn er »gode til at udnytte maden«, synes nogle at være gode til at udnytte søvnen – og omvendt! Nogle spædbørn sover 11 timer om dagen som nyfødte, mens andre sover 20 timer (i gennemsnit ligger de på 14,5 timer). Når de er 6 måneder, klarer nogle spædbørn sig med 9 timer, mens andre har brug for op til 17 timer (i gennemsnit sover de nu 13 timer). I det andet leveår ligger det daglige søvnbehov i gennemsnit på 12 timer – plus/minus 2 timer, afhængigt af barnet. Når de er 5 år, klarer nogle småbørn sig med 9 timer, mens andre stadig har brug for 14 timer…

Små børn har brug for lidt tid til at finde en rytme. Mens søvnen hos nyfødte er jævnt fordelt over dag og nat, kan man allerede fra to til tre måneder se et mønster: Nu sover babyerne en stadig større del af deres søvn om natten. Alligevel tager de fleste babyer i alderen fem til seks måneder stadig omkring tre daglige lur, og få måneder senere klarer mange af dem sig allerede med to søvnperioder om dagen. Og så snart de kan gå, nøjes mange af dem – men langt fra alle – med en enkelt middagslur. Og når de er fire, senest fem, er selv den for de allerfleste børn fortid.

Det er ret sjældent, at en baby sover hele natten uden afbrydelse. I videnskabelige sammenhænge regnes et spædbarn derfor som en »gennemsover«, hvis det ifølge forældrenes oplysninger sover roligt fra midnat til kl. 5. I det første halve leveår vågner (ifølge forældrenes oplysninger) 86 procent af spædbørnene regelmæssigt om natten. Omkring en fjerdedel af dem endda tre gange eller flere. Mellem 13 og 18 måneder vågner stadig to tredjedele af småbørnene regelmæssigt om natten. Drenge vågner generelt oftere om natten end piger. Også babyer, der sover i forældrenes seng, melder sig oftere (men til gengæld kortere tid…). Ammede børn begynder generelt senere at sove igennem end ikke-ammede børn.

Vejen til søvnen

Barnets søvnbehov adskiller sig i grunden ikke fra voksnes: Et barn skal ikke blot være træt, varmt og mæt for at kunne sove – det skal også føle sig trygt. Og til det har det først og fremmest brug for sine voksne ledsagere – det ene barn har mere brug for dem end det andet, det ene barn længere end det andet. Oplever et barn gang på gang en sådan kærlig ledsagelse ind i søvnen, opbygger det gradvist sin egen tryghed, sit eget »søvnhjem«.

Det er derfor en misforståelse, når forældre tror, at det vigtigste i forbindelse med deres barns søvn er at finde det ene trick, der pludselig får babyer til at sove uden problemer. Det findes ikke, og hvis det gør, virker det kun på naboens barn.

Det er også en misforståelse, at babyer bliver forkælet, når de får den ledsagelse i søvnen, som de naturligt forventer. I 99 % af menneskehedens historie ville et barn, der sov alene, ikke have overlevet til næste morgen – det ville være blevet bortført af hyæner, gnavet på af slanger eller nedkølet af en pludselig koldfront. Og alligevel måtte de små blive stærke og selvstændige. Nærhed er slet ikke det samme som forkælelse!

Og vi bør heller ikke antage, at babyer har søvnproblemer, hvis de ikke selv kan falde i søvn. De fungerer i grunden helt perfekt. Den spanske børnelæge Carlos Gonzales har engang udtrykt det sådan: »Hvis man tager min madras fra mig og tvinger mig til at sove på gulvet, vil jeg have meget svært ved at falde i søvn. Betyder det, at jeg lider af søvnløshed? Selvfølgelig ikke! Giv mig madrassen tilbage, så skal De se, hvor godt jeg kan sove! Hvis man adskiller et barn fra sin mor, og det har svært ved at falde i søvn, lider det så af søvnløshed? De vil se, hvor godt det sover, når De giver det sin mor tilbage!“

Det handler snarere om at finde en måde, der signalerer til barnet: Her kan jeg føle mig tryg, her kan jeg slappe af. Så lykkes også det næste skridt – vejen til søvnen.