Børn skal lege – flere timer hver dag, så selvbestemt og uforstyrret som muligt, sammen med andre børn, både inde og ude. Den, der tror, at leg er unyttig tidsfordriv, meningsløst børneleg eller blot pjat, tager fejl. Leg er det mest succesrige uddannelses- og udviklingsprogram, læringens kongedisciplin og verdens bedste pædagogik! Her kan du læse, hvorfor det er sådan.
Af Margit Franz, forfatter til bogen »I dag har vi igen bare leget – og lært en masse i processen!«
1. Leg ligger børn i blodet
Mennesket er en »Homo sapiens« og en »Homo ludens«, altså et klogt og legende menneske. Leg hører sandsynligvis til menneskets ældste kulturelle færdigheder. Mennesket deler sin legelyst med mange andre pattedyr. Da evolutionen har frembragt denne adfærd, er trangen til at lege dybt forankret i mennesket. Intet menneskebarn behøver at blive opmuntret, motiveret eller opfordret til at lege. Det leger ganske enkelt – overalt og til enhver tid.
2. Leg er et grundlæggende behov hos børn
Ligesom at spise, drikke, sove og pleje sig selv er leg et grundlæggende menneskeligt behov. For den progressive pædagog Maria Montessori er leg barnets arbejde. Når børn leger, er de fuldt engagerede og koncentrerede om deres legetøj. Leg er barnets hovedbeskæftigelse og samtidig et spejl af dets udvikling. Den selvstændige leg fremmer barnets lærings- og udviklingsprocesser på mange forskellige måder.
3. At lege er en glæde og en fornøjelse
Intet barn leger med den hensigt at lære noget meningsfuldt. Børn elsker at lege, fordi det er sjovt for dem. De nyder deres selvbestemte aktiviteter og den selvvirksomhed, de oplever i den forbindelse. Børn er af natur nysgerrige, og nysgerrighed er verdens bedste pædagogik. Utrætteligt afprøver de nye ting og samler på den måde værdifulde livserfaringer. Læring gennem leg er en fornøjelig og helhedsorienteret form for læring, fordi alle sanser er involveret – også det, man kalder »vrøvl«.
4. Leg styrker kroppen
En væsentlig funktion ved bevægelsesrig leg er træningen af en endnu ung krop. Muskler, sener og led styrkes. Bevægelsesmønstre afprøves, koordineres og indøves. På denne måde lykkes det at udføre stadig mere komplekse handlinger. Glæden ved bevægelse bliver drivkraften bag en sund udvikling, så kropsfornemmelse, kropsbevidsthed, kropskontrol, bevægelsessikkerhed, udholdenhed og ydeevne kan udvikles. Fysisk indsats og følelsesmæssig involvering udfordrer hele personligheden. Alt dette fremmer den samlede personlighedsudvikling. Her kan eventyr- og legesenge også yde et vigtigt bidrag. Især fordi »træningen« foregår dagligt og helt ubevidst.
5. Leg og læring er et drømmepar
Det, der umiddelbart forekommer som en modsætning, er i virkeligheden et drømmepar, for leg er den bedst mulige stimulering for børn. Det er den grundlæggende form for læring i barndommen. Gennem leg forstår børn verden. Forskere inden for leg og barndom går ud fra, at et barn skal have leget selvstændigt i mindst 15.000 timer, inden det starter i skolen. Det svarer til cirka syv timer om dagen.
6. Leg mindsker stress
Når vi observerer børn, mens de leger, kan vi gang på gang opleve, at de bearbejder deres indtryk gennem legen. I rollespil iscenesættes både smukke, glædelige, men også triste og skræmmende oplevelser. Det, et barn leger, har mening og betydning for barnet selv. Det handler ikke så meget om at nå et bestemt mål eller et bestemt resultat. Langt vigtigere er selve legeprocessen og de erfaringer, barnet kan samle om sig selv og andre børn gennem legen.
7. Leg er social læring
Den alders- og kønsblandede legegruppe tilbyder optimale rammer for social læring. For når børn leger sammen, handler det om at realisere forskellige legeideer. Til det skal der indgås aftaler, fastsættes regler, løses konflikter og forhandles om løsningsmuligheder. Egne behov skal sættes i baggrunden til fordel for en legeidé og legegruppen, så et fælles spil overhovedet kan udvikle sig. Børn stræber efter social tilknytning. De ønsker at høre til i en legegruppe og udvikler derigennem nye adfærdsmønstre og strategier, der giver dem en følelse af tilhørsforhold. Leg åbner vejen til det egne jeg, men også fra jeg til du til vi.
8. Leg fremmer kreativiteten
Gennem leg skaber børn deres egen virkelighed. »Det kan ikke lade sig gøre« findes ikke – den blomstrende fantasi gør næsten alt muligt. Fantasi, kreativitet og leg er uadskillelige. Børns leg er både kompleks og opfindsom. Den konstrueres på ny igen og igen. I legen opstår der ofte problemer, der skal løses. Søgningen efter løsninger udgør en væsentlig del af legen. Denne opdagende læring er en aktiv tilegnelse af verden på egne præmisser.
9. Leg overvinder grænser
Leg har stor betydning for venskaber samt tværkulturelle og tværsproglige kontakter. Børnehaven er et sted, hvor sociokulturel mangfoldighed udleves i praksis. Nøglen til møder og samvær er legen. Gennem leg vokser børn ind i deres kultur, og gennem leg tager de kontakt til hinanden, for i legen taler alle børn det samme sprog. Børns åbenhed over for det anderledes og deres interesse for det nye overvinder grænser og gør det muligt for nye relationsmønstre at udvikle sig.
10. At lege er en af børns rettigheder
Børn har ret til fritid, afslapning og leg. Denne ret til leg er fastlagt i artikel 31 i FN's konvention om barnets rettigheder. FN's Komité for Barnets Rettigheder understreger, at børns leg skal foregå selvstændigt og i mindre grad styres af voksne. Det er børnehavernes opgave at give børnene mulighed for uforstyrret leg i stimulerende omgivelser – både inde og ude. En legsfremmende pædagogik giver piger og drenge mulighed for at udfolde deres legekompetencer og lader forældrene være med til at opleve, hvor godt deres børn udvikler sig gennem legen.
Først offentliggjort i »kindergarten heute« 10/2017, s. 18-19
I dag har vi igen kun leget
Den fagligt velfunderede og samtidig praksisorienterede håndbog »I dag har vi bare leget – og lært en masse!« af Margit Franz belyser betydningen af børns leg. Den hjælper pædagoger med på overbevisende vis at fremhæve de enorme pædagogiske fordele ved en »leg-orienteret pædagogik« over for forældre og i offentligheden.
Om forfatteren
Margit Franz er pædagog, uddannet socialpædagog og uddannet pædagog. Hun har været leder af en daginstitution, videnskabelig medarbejder ved Darmstadt University of Applied Sciences og pædagogisk rådgiver. I dag arbejder hun som selvstændig fagkonsulent, forfatter og redaktør af tidsskriftet „PRAXIS KITA“.